Jeg vil fortælle mit livs forunderlige historie. Kanskje vil ikke alle finde den så forunderlig, – kanskje er det samme hændet flere, men jeg har aldrig hørt noget om det, og derfor tror jeg, at jeg er den eneste, som har denne forfærdeligt tragiske, mystiske livsskjæbne at stirre på. Først en uendelig livsens lykke! Jeg så ham og vidste i samme nu, at jeg måtte eie ham, og at det skulle være mit livs store, dybe indhold. Det vidste vi begge, at sammen måtte vi leve, skulde livet være det værdt. Og så blev jeg hans, og han blev min, og hun som stod imellem os, – dræbte vi.
Juel har nu valt sin handtering, og gripit pennan i stället för kuken. Hon skrifver noveller om kärlek, hordom, mord och annan dårlighed, och det sorgligaste af allt, Polen säger det är bra. Men längre i djurisk förendring kan man väl knappast sjunka och då återstår ju endast återtåget uppåt eller dö i skiten. [...] Hon har lofvat att låna mig manuskriptet på ett par dar. Skulle det interessera Dig at se det?
Dagny er ogsaa overfaldt af en kolosal flid for tiden og holder netop paa med sidste kapitel av Tavaststjernas nyeste bog...
Ducha har nesten oversatt hele romanen; hun vil gjøre forretninger med den i Kristiania.
Fru Przybyszewskas største Fortjeneste er hendes energiske Arbeide for det store Tidsskrift 'Pan', der blev startet med saa stor Pomp. Det var hende, der en Aften i 'Den sorte gris', i et inspirert Øieblik fandt paa Navnet 'Pan' [...].