En Pianoamatør, en polsk Gjæst heroppe, vi gjør os neppe skyldig i nogen større Indiscretion ved at nævne Navn, Forfatteren Hr. Przybyzewsky assisterede Concertgiverinden [Fru Ragnhild Juel Bäckström] med flere Pianonumere og henrev ved disse Publikum i en Grad, som vi neppe ved at have været Vidne til heroppe. Publikum var som sagt saa henrykt og applauderede saa livligt, at Hr. Przybyzewsky Gang paa Gang maatte give Extranumere tilbedste, hvilket der skede med den største Lethed og uden at noget Nodeblad blev anvendt.
Jeg gik til Doktor Juuls en Aften. Udmærket Modtagelse og extra Sang. Przobozowskene var lidt træt. Han havde skrevet et Drama og Dagen – syntes jeg han sagde. Lidet bitte gran af Høne med Andunger – men det var kanskje Doktoren som var Høne. Fruen var extra sød og klog. [...] Men den Przybysemmer han her (trods Polak) rigtig en tydsk Vrøvlekop proppende fuld af Bøger og Jargon og egenkjærlig saa det maa være haardt at være gift med ham. Hun [Dagny] er naiv, begeistret for Paradoxer, ellers rigtig sød og snil. Jeg er der aldrig, men han kommer og roder i mine Ting.
De få junidager jeg på Dagny Juells innbydelse tilbragte i hennes hjem på Kongsinger, blev for mig en uforglemmelig oplevelse. Distriktslægen var på reise, og ungdommen regjerte i huset [...]. Den som førte an i lystigheten og satte liv og futt i det hele med sin temperamentsfulle musikk, sine dristige paradokser, sin utstrakte moderne viden og sine gale gutteaktige streker, var polakken, den høit elskede Stanislaw eller Staszu som kjelenavnet lød i familien, likesom Dagny var blitt til Duchna. Når Staszu satte sig til flygelet og med veldig temperament og følsomhet tolket Chopin, var det høitidsstund for oss alle [...]. Senere opplevde vi også samspill mellom ham og Obstfelder, som var en merkelig autodidakt på fiolin.